Kommende arrangementer
Arrangementer

Vi holder i øjeblikket ingen åbne arrangementer, men kontakt os gerne for en uforpligtende snak.

Gratis foredrag: Det sunde arbejdsmiljø - 22. februar 2017 - kl. 17.00 - 19.00

 

Det sunde arbejdsmiljø handler ikke om spelt og hvedeklid, men om at finde kontakten til den sunde kerne i sig selv og i teamet, hvor alle præsterer allerbedst. Når vi føler os pressede, giver vi ofte andre skylden for at vi er pressede. Det kan enten være chefen, kollegaerne, den nye strategi, antallet af arbejdsopgaver eller de alt for korte deadlines. Vi bliver korte for hovedet og konflikterne opstår. Det er kimen til et dårligt arbejdsmiljø, hvor stress, fejl og dårlige eller forhastet beslutninger tages.

På dette foredrag peger vi jer i retning til det sted, hvor der altid er adgang til jeres indre sunde kerne, og hvor I præsterer allerbedst – både individuelt og som team. I vil opleve at det ikke er omgivelserne deres presser jer, men jeres tanker om omgivelserne der presser jer.

Find sammen som et engageret team, der ser det store billede i virksomheden, har klare mål, godt samarbejde, højere produktivitet, færre fejl, højere kundetilfredshed, lavere sygefravær og i sidste ende skaber bedre bundlinje – både socialt og økonomisk.

Gratis foredrag: Få succes med forandringer – dato ikke fastsat

 


Det er tiden, hvor den nye strategi eller fusionen offentliggøres for medarbejderne i håbet om, at alle medarbejdere kan se lyset fra dag et og er forandringsparate. Bare det nu var så nemt. Det er langt fra altid, at de gode intentioner udføres effektivt i virksomheden, og det koster dyrt både på produktiviteten og på bundlinien.

At få succes med forandringer handler ikke kun om kommunikation eller forandringsledelse, men om de forskellige mindset medarbejderne har om forandringerne. Når medarbejderne kan se, hvordan deres tanker fælder dem, er de parate til at se forandringerne i nyt perspektiv og det er her nøglen til succesfulde forandringer ligger.

Foredraget giver dig inspiration til:

– At se forandringer som en naturlig del at arbejds- og privatlivet.

– At takle negative tanker omkring forandringer, og indse at løsningen allerede findes i dig.

– En forståelse for hvordan dine tanker, bevidsthed og intuition former din verden og din performance i forandringer.

– At håndtere egen og andres frustration og usikkerhed og hurtigt finde tilbage til klarhed og overblik.

Gratis foredrag: Indsigtsfuld ledelse – dato ikke fastsat

 


Hjælp dine medarbejdere til at præstere bedre uden at de føler sig stressede.

En leder, der kan mærke sine medarbejdere og se dem i et nyt perspektiv, fri af gamle mønstre, vil være i stand til hjælpe dem med at nå deres fulde potentiale. Og hvis medarbejderne kan gøre det samme over for hinanden og over for deres leder, så ligger der et kæmpe potentiale og venter.

Når vi oplever at presset stiger, lægger vi som oftest skylden på den nye strategi, lederen, medarbejderne, familien – en masse ydre ting. Problemet er, at presset i os intet har med de ydre omstændigheder at gøre, det er derimod hvad vi tænker om de ydre omstændigheder, der skaber presset.

Dette foredrag giver dig et indblik i, hvordan vores tanker skaber de følelser, der skaber vores handlinger. Med indsigt i nogle simple principper kan du guide dine medarbejdere mod deres største potentiale, større rummelighed, mere nærvær og mindre oplevelse af pres.

Kursus: Bedre trivsel i skolen - dato ikke fastsat

Øg elevernes trivsel og rummelighed, kom mobning til livs og opnå en bedre indlæring.

De fleste lærere kender de faktorer på Hattie’s liste, der har størst indflydelse på elevernes læring, og de studier der viser, at trivsel er vigtig for indlæring. Alligevel mistrives 17% af eleverne i folkeskolen.

Du kan gøre en forskel!

På dette kursus får du indsigt i nogle enkle principper, der vil gøre dig bevidst om din evne til at skabe gode relationer til dine elever og øge dit mentale overskud. Din trivsel er nemlig vigtig for elevernes trivsel. Det er der forskningsmæssigt belæg for.

Størstedelen af forløbet bruger vi dog på, at give dig redskaber til at øge elevernes læring ved at vise dem vejen til deres indre potentiale for læring, øge deres selvværd og skabe mere rummelighed i klassen.

Skriv til Dorthe på dorthe@myndalfogtmann.dk og få tilsendt uddybende materiale.


Tilmeld dig vores arrangementer ved
at sende nedenstående formular:
Navn*
E-mail*
Telefon*
Arrangements dato*